Ønsker vi at være Generation Måske? Vi og eleverne er vokset op med “You Only Live Once”,“Just do it “og Hannah Montana, hvor hovedpersonen konsekvent lever et dobbeltliv for at få “the best of both worlds”. Sartre skrev: ”ikke at vælge er også at vælge”. Men i 2020/2021 bør vi så skrive ”måske at vælge”? Når vi inviteres til en begivenhed på Facebook, er det muligt at svare “deltager måske”. En lille knap med en stor betydning for måden, vi behandler hinanden og fællesskabet på. En knap, der flittigt bliver brugt og med en indbygget frygt hos den, der arrangerer. Hvad nu, hvis de 30 “måske deltagende” aldrig dukker op?

Vi, Anna og Smilla, kan som unge ikke gå ind og ændre knappen på Facebook, men vi kan skabe dialog om måden, vi bruger den på i vores fællesskaber. Virkemidlet er forestillingen “MÅSKE”, som lægger op til en efterfølgende artist-talk og dialog, hvor vi snakker med eleverne om den grobund af utryghed et “måske” efterlader. For hvad er det, der er så farligt ved at vælge – og er det overhovedet OK ikke at melde klart ud?