At være kat i Kina

 

At være kat i Kina er ikke altid lige nemt. Min far blev slagtet og min mor sparket. Min bror og søster ”ofrede” deres legemsdele til en sulten sjæl, der blot var ude efter lidt aftensmad. Og jeg? Ja, det er ikke uden grund jeg bliver kaldt ”Halte Halle”, og at mit ene øje mangler. Spist af et barn der fandt fornøjelse i at prikke det ud, da jeg var killing, og ristede det i ilden for ”øjet” af mig.

Åh, at være kat i Kina, er ikke altid lige nemt. For hvem vil eje eller parre sig med Halte Halle? Du skulle se mig om natten. Når jeg hyler mod månen som en anden ulv, og mit ene øje stirrer så længselsfuldt på dig, at du får lyst til at lade det glide i og forsvinde. Når jeg humper gennem gaderne som en forkrøblet stakkel, og føler mig som en, og tiggerne sender mig medlidende blikke. Da er du glad for at du ikke er mig, en kat i Kina.

Jeg kender deres tanker ud og ind. Kender deres blikke og sender dem mit. Forfører en mus og æder dets legeme. Lader mit øje glide vagtsomt over byen, ser, længes og ældes. Men alle længes i denne her by. Denne kone længtes efter mad og mæthed, og jeg var åbenbart et godt bud. For kniven den faldt og øjet det rullede. Rullede og rullede, hele byen rundt. Og det ruller endnu. Holder øje med byen, ser ind i dit, længes mod månen. Åh, det er ikke altid let at være kat i Kina.

Anna van Deurs, april 2015