Julen 1910

Hvor dufter granen dog godt! Jeg snuser ind endnu en gang. Så løber jeg ud i køkkenet. Mor er ved at sætte anden i ovnen. Jeg synes and er noget af det bedste ved julen. Selvom jeg ikke kan lide and! Men det er som om, det er symbolet på julen for mig. Anden viser, det er en højtid som skal fejres. Selvom vi ikke har så mange penge, bliver de ikke sparet i julen. Mor og far sparer sammen hele året for at give mig og Sisse en god jul. Og det bliver den. Far kommer hjem fra fabrikken om lidt, og så skal vi i kirke. Jeg aer blidt sølvkorset om min hals. Det fik jeg til min fødselsdag, da jeg blev 10 år. Jeg var pavestolt! Jeg har det på hele tiden, selv når jeg sover. Jeg glæder mig til foråret, der skal jeg konfirmeres. Sisse blev det sidste år, og hun var så fin i den smukke hvide kjole. Kjolen blev brugt første gang, for 50 år siden, da mormor blev konfirmeret. Bagefter fik mor den, og så blev det Sisses tur. Til foråret er det så mig!

Nu kan man dufte anden i hele huset. Sisse kalder. Jeg skal hjælpe hende med at lægge gaver under træet. Først der bliver det for alvor jul! Jeg styrter glad ind i stuen til hende. Sisse retter lidt på stjernen, og så tager hun mig i hånden. Sammen går vi ind i pulterrummet. Gaverne ligger gemt under et tæppe. Selv om der ikke er så mange, ved jeg, det har været dyrt for mor og far. Bare jeg bliver glad for min gave. Jeg kan næsten ikke bære, hvis jeg skulle skuffe mor og far. Sisse trækker tæppet væk. Jeg smiler overrasket. Jeg kan genkende papiret fra legetøjsbutikken. Og gaven har nøjagtig samme form som det smykkesæt, jeg ønsker mig. Sisse ved vist også, hvad hun får, for hun smiler over hele hovedet. Jeg løfter forsigtigt gaven op, og Sisse tager den vi har lavet til mor og far. På vej ud falder Sisses nissehue af. Jeg skynder mig at samle den op. Hun har fået den af farmor, og den er vævet af meget fint stof. Farmor gav os en hver sidste år. Da farmor var 15, døde hendes mor og far i fabriksulykken. Hun arvede deres formue. Den har hun levet godt af indtil nu. Det sluttede brat her i efteråret. Hun fik lungebetændelse, og stod ikke til at redde. Far var helt knust, da hun døde. Det bliver nok ikke den samme jul uden hende. Sisse hiver mig blidt i ærmet. Jeg lægger forsigtig gaven under træet. Min yndlingsjulepynt hænger igen i år på træet. Jeg snupper en pebernød fra kræmmerhuset. Det lavede jeg for 6 år siden.

Det ringer på døren. Jeg skynder mig at åbne. Far står i døren, gennemblødt til skindet, men med verdens største smil. I hånden holder han en kupon fra statstidens lotteri. Det skal nok blive en god jul…

Anna van Deurs, julen 2013