Don Otello – kapitel 2

Don Otello – pinlig familie

Lia griner højt af Lasses vittighed og sender ham et blik, der nok skulle have været utrolig charmerende og forførende. Det lykkes bare ikke helt. “Gladie bor lige herhenne. Det er der vi skal hen nu, ikke også Gladie?” siger Lia, mens hun stadig stirrer Lasse lige ind i øjnene Han ser en anelse skræmt ud. “Øh jo…” siger jeg tøvende og prøver at regne ud hvad det er Lia fisker efter. “Og sådan nogle store stærke mandfolk må jo være meget tørstige efter at have givet den så meget gas i idræt” halvt hvisker Lia i retning af Lasse. Han rødmer. Hvilket jeg nok også ville gøre hvis jeg var i hans sted. Lasses ven Oskar sender mig et spørgende blik. Jeg sukker og trækker opgivende på skuldrene. “Jo lidt tørstig er man vel altid…” siger Lasse lavt og ser ned i jorden. “Godt så! Jamen så kan i jo komme med os og få et glas vand” siger Lia, blinker til Lasse og trækker ham med ned af vejen. “Hey?!” råber jeg efter hende. Hun vender sig om og lader Lasse gå videre sammen med Oskar. “Du kan da ikke bare invitere dem med hjem til mig! Det er mit hjem!” siger jeg anklagende. “Årh Gladie hold nu op! Vi skulle jo bare lave lektier, og du kan hygge dig med Oskar. Og du ville vel ikke ødelægge mine chancer hos Lasse, vel?” siger hun surt. Hun vender sig og blinker kækt til Lasse. Så vender hun sig mod mig igen. Jeg sukker. Det med at ødelægge sin chancer hos Lasse klarer hun vist fint selv! “Kom nuuu! Så er du sød Gladie, bare denne ene gang” siger hun håbefuldt. Jeg sukker igen. “Okay, men de holder sig fra Ottos værelse. Du ved godt hvad der skete sidst Otto var sammen med drengene. Jeg har måtte bestikke dem med cookies for at slette de fotos af Nadia. Og der ligger vist stadig et par stykker de ikke gad slette på insta” siger jeg opgivende. “Okay” siger Lia glad og trækker mig med ned mod Lasse. “Og lad os zå znakke med de dreeenge!”. Seriøst! Gider hun ikke godt droppe den der lesben?

Det er først da jeg når hen til huset jeg ser hvad der er galt. Og det på grund af vores hæk.

For lidt tid siden besluttede mor sig for vores have skulle være `åben og frisindet` så hun overtalte min stakkels far til at pukle en hel dag, så vi kunne få en hæk i knæhøjde. Alt sammen noget hun havde læst i sit `Bo Bedre`. Det skulle efter sigende give `familien mere frirum at kunne se ud på naturen og verden omkring dem`. Og udover det var det nok også lidt min mors nysgerrighed der gjorde vi fik en hækken klippet sådan.

Men udover at hele familien kan `se verden´kan verden altså også se os. Det vil sige at i det her tilfælde kunne drenge fra min klasse altså se ind. På min nøgne far der gik og sang opera.

Jeg tror ikke min far tænkte så meget over det. Jeg tror bare han havde glemt mors nye `påfund`et øjeblik. Men det var altså nok. For Lasse og Oskar var allerede helt færdige af grin da mig og Lia nåede derhen. Jeg nåede lige at registrere Lia der sendte mig et vredt blik og hvislede “Det her sagde du altså ikke noget om. Og nu er jeg totalt til grin overfor Lasse!”, før far opdagede os og brugte hele sin gamle opera stemmestyrke på at sende et skrig i verdensklasse ud af sin mund. Hvilket resulterede i at vores arrige nabo Birgita kom styrtende ud for at se hvad der var galt, og begyndte at råbe “ungdommen nu til dags! UNGdommen nu til dags!” men hun tog sig til hovedet. På det tidspunkt havde Lia fået nok, og var begyndt at se RIMELIG hidsig ud. Væk var den forførende hvisken. Nu var hun bare rasende. På mig! Men helt ærligt, hvad kunne jeg gøre? Jeg vidste jo ikke lige min far havde besluttet at lufte sin operaevner (og andre ting) mens jeg ikke var hjemme. Men Lia skred og der stod jeg så. Med et hysterisk kvindemenneske, og to drenge der græd af grin mens de tog billeder. Igen