Suset ved at skabe

Det at formidle historier er min store passion. Både inden for det skrevne ord, film og scenekunst. Min lyst til at fortælle historier startede, da jeg var helt lille, og jeg skriver stadig. Fra 0.-6. klasse havde jeg den mest fantastiske dansk lærer, som gav mig plads og opbakning til at skrive historier og lege med filmmediet. Han gjorde mig også bevidst om at lige meget hvilket medie og hvilken måde du formidler via, er det den gode historie som skal være det bærende. Det fokusere jeg på når jeg skriver “historier fra hjertet”

Meget af min fritid …

… går til filmprojekter. Seneste deltog jeg i Svendborg Skolefilmfestival med filmen “RUTH” som vandt publikumsprisen. To år tidligere deltog jeg i Edit24 med “Englestøv for altid”, der vandt bedste film på vores årgang. Jeg holder meget af at rejse, og mit længste projekt er den 18 min. “GoLaosCambodia” fra min rejse dertil. Derudover er det også blevet til nogle eksperimenterende kunstfilm som “Sepia”, “I wish some day” og “Exhausted”. Flere film er på vej.

Teatermæssigt…

… har jeg gået på B&U Teatret, siden jeg var ti. Teater er for mig et fag hvor man er fuldstændigt til stede i sig selv og mærker sin medspiller. Når man skaber en forestilling sker det i fællesskab, og man fokuserer ligeså meget på at løfte hinanden som sig selv.

Min første forestilling var den kvindelige hovedrolle Ingeborg i “Busters Verden”. For dengang 11 årige Anna var det kæmpestort pludselig at stå på en scene, foran det der føltes som tusindvis af mennesker. Suset, fællesskabet og udfordring gav mig blod på tanden og det var store tude dag da vi spillede sidste forestilling.

Anden forestilling jeg medvirkede i, var som Ida i “Emil fra Lønneberg”. Pippi har altid været mit store idol, og jeg er generelt kæmpe Astrid Lindgreen fan. Hendes evne til at fortælle er helt genial. I “Busters Verden” havde jeg prøvet at spille lillesøster (Ingeborg) før, men rollen som Ida gav mig noget nyt. Min første solosang. Sang har aldrig været min spidskompetence, så at stå alene i spotslyset og synge “Ida’s sommervise”, var en fantastisk fed udfordring.

Efter at have spillet den søde lille pige to gange, gik jeg til casting på det helt modsatte: Strenge Tante Sofie i “Folk og røvere i Kardemommeby”. Jeg fik rollen og det halve år op til premieren gik med at tilegne mig et tonefald der minder om Yvonne fra “Olsen Banden”. Rollen som Tante Sofie gav mig mulighed for at gå i dybden med en karakter. Mine to foregående roller var begge søde lillesøstre og passede glimrende til at lære at stå på en scene og bryde grænser. Nu stod jeg på scenen som en fuldvoksen dame.

Fjerde forestilling jeg medvirkede i var “Alice i eventyrland” som den tossede hare fra teselskabet. I de tre foregående forestillinger havde spillet den kvindelige hovedrolle hvilket gav et kæmpe sus. Det viste sig faktisk at rollen som hare blev den mest udfordrende jeg har haft. Nu skulle jeg spille dyr, og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har siddet foran spejlet for at tilpasse min måde at holde tekoppen. Harens verdensforståelse ligger langt fra den almindelige, og for at spille rollen perfekt, følte jeg det var vigtigt at forstå den. Den proces tog tid, men var utroligt fascinerende.

Jeg lærte Katrine at kende…

… da jeg spillede “Emil fra Lønneberg”, og i hende fandt jeg den bedste, kreative samarbejdesmakker jeg kunne forestille mig. I 2013 skrev jeg manuskriptet til forestillingen “Rotheaus Rangle” og sammen fik vi den sat op. Siden fulgte “Mit andet jeg”, “Et land under vand” og “Pigen med de gule gummistøvler”. Sammen finder vi på plottet til en spændene historie, og arbejdsfordelingen er så at jeg skriver manuskriptet, mens hun udarbejder kostumer, scenografi og plakat.