Bag om “Musan og Månen”

For et par år siden var jeg i Indien. Hele turen igennem passede vi godt på vores ting. Men da vi kom til Danmark, var uheldet ude. Min rejsedagbog med en masse historier blev stjålet. Min morfar kom på den ide, at man kunne skrive til aviserne og bede dem bringe en rubrik med en efterlysning. Dette var, hvad man kunne læse i avisen.

Rejsedagbog efterlyses
Jeg hedder Anna, jeg er 11 år og jeg har netop været på en måneds rundrejse i Indien med min mor, far og lillesøster. Vi har rejst fra nord til syd, vi har set templer, fattigdom, hellige køer, kvinder i smukke sarier, badet elefanter, snorklet, kørt mere end 2.800 km med tog og spist masser af krydret mad. Undervejs har jeg flittigt noteret de mange indtryk og oplevelser i min gule notesbog. Det er også blevet til to noveller og en masse gode ideer. Den gule notesbog har været min trofaste følgesvend, og den har haft sin faste plads i min rygsæk. Jeg har båret rygsækken ind og ud af tuk-tuk’er, ombord på både og fly, ind i taxaer og toge og fra hotel til bungalow.

Tirsdag d. 19. marts var vi retur i Danmark, og hele familien glædede sig over en rejse uden uheld, maveonde eller tyveri. Nu manglede vi bare sidste del af rejsen, inden vi var vel hjemme igen i Svendborg. Vi steg ombord på toget kl. 19.39 i Kastrup og kørte over Sjælland mod Nyborg. Undervejs bliver vi af den kvindelig togkonduktør advaret mod tyve ombord. Uheldigvis vælger tyvene at tage min rygsæk, og dermed forsvandt mine rejsenoter. Togkonduktøren var meget ærgerlig over det skete, og samtidig sød og utrolig hjælpsom. Jeg var dybt ulykkelig.

Genforenet med rejsedagbogen
Om det var en samvittighedsfuld tyv eller en venlig sjæl ved jeg ikke. Men heldigvis bliver notesbogen placeret uden for Station City i en slidt Netto-pose et par dage efter tyveriet. Fjorten dage efter vores togrejse kom den så til Svendborg med posten. Stor var gensynsglæden.

I rejsedagbogen havde jeg skrevet et eventyr “Musan og Månen” inspireret af en solnedgangen over Taj Mahal, og masser af flagermus i aftenskumringen. I rejsedagbogen havde jeg også skrevet en dyster historie “Jeg ved, jeg kan dø” inspireret af en artikel om Mellemøsten. Begge historier har flette sig ind i det liv, som på godt og ondt finder sted i DSB. Eventyret “Musan og Månen” er til den kvindelige togkonduktør og den dystre historie “Jeg ved, jeg kan dø” er til alle de rejsende, som hver dag rejser med DSB.

Omtale i Sjællandske Medier 10. april 2013