Vinterdigt

Da den første sne kom, blev den til
Rundt hoved, rund mave, runde ben
Den lille pige den passe vil
Og det holdt hun skam også

Hele vinteren lang
Hun var der ude i kulden
Men sammen med sin nye ven
var det en let melodi uden sang
Den fik hendes trøje så ulden

Sneen kom, sneen gik
Hun lappede den så ofte
Hun syntes, hun så et lille nik
Når hun gav den en kold kofte

Og hun var da også ked, da forårssolen viste sig
For da måtte de skilles for altid
Hende og hendes lille ven

Anna van Deurs

Vintergæk

En lille bitte vintergæk

nok lille – men frisk og kæk

Frem fra sneen skyder

og forårssolen bryder

Al vinterens trist og grå

og af mig du må få

Denne lille friske fætter

og hvis du rigtig gætter …

Du får et lille æg

Disse små vintergækker

Mit navn så kønt de dækker

Anna van Deurs