Jeg ved, jeg må dø

Jeg ved, jeg må dø. Der er ikke plads til mig her. Verden er allerede overfyldt. Der er for mange. Der er ikke plads til lille mig. Det har der aldrig været. Det er som om væggene trækker sig sammen om mig, når jeg er i et rum. De vil ikke have mig der. Der er ikke plads. Kun udenfor kan jeg nogenlunde være til. Her er der højt til loftet, men selv der, ikke højt nok. Ingen steder er der højt nok. Ikke plads nok. Ikke plads til mig. De vil ikke have mig der. Jeg er ikke værdig. Så mange andre der har mere ret til pladsen, og når der ikke er plads til mig, trækker jeg mig frivilligt. Det bliver jeg nødt til. Ellers gør andre det for mig. Det er jeg sikker på. De vil jo ikke have mig her. Her er ikke plads siger de. Aser, maser, puffer, ødelægger. Men det er okay. Jeg har accepteret det. Accepteret at der ikke er plads nok. At jeg skal trække mig. Det bliver jeg nødt til. Og ved du hvad? Jeg gør det nu.

Anna van Deurs, 11. maj 2016