Jeg hedder Mark og jeg er en fange

 

Jeg hedder Mark og jeg er en fange. En fange uden fangedragt, men alligevel kan folk se det. Jeg ved det. De ser da alle sammen. Min evige lænke holder mig fast. En lænke der river i mig dag og nat. For jeg er fange. Fange i et fængsel som ingen vil ende i. Fanget i et fængsel der ikke er et menneske værdigt. Et fængsel som er så fandens svært at flygte fra, lige meget hvor hårdt jeg prøver. For jeg er fange. Fanget i et fængsel. Fanget i en længsel. Jeg er fanget i mig selv.

Anna van Deurs