En stille skæbne

Hun sidder der i hjørnet. Håret er kort og sort, brillerne store og øjnene lukkede. Mens køen stiller flytter sig, er det som om hendes egen lille verden er gået i stå. I hånden knuger hun en lille blok, hun holder fast som gjaldt det livet. Jeg undrer mig over hvorfor hun ikke rejser sig op. Får en plads i køen, hun må jo skulle på toilet som os andre. Døren til handicaptoilet går op og det giver et sæt i hende. Pludselig står hun op. To ældre damer møver sig forbi hende og ind på toilettet. Det kommer et lille “jamen….” fra hendes mund, så synker hun atter sammen på gulvet. Sidder der i sit hjørne og knuger sin blok. Selv om hun så gerne vil være usynlig, har alle bemærket hende. Hun kniber øjnene hårdt i. Knuger blokken. Synker nervøst. Hendes vejrtrækning er anspændt. Alle forsøger at kigge væk, alligevel kan man ikke lade være. Det bliver min tur. Da jeg kommer tilbage er hun væk.

Anna van Deurs, Bogmesse Bellacenteret, november 2015