7 kr.

 

Min hånd er fedtet, da jeg famler efter min pung. Dørene går op med et “tshh”. Jeg træder ind. En røgaroma omslutter mig. Hans blik møder mit. Kaffegrums på uniformen. Jeg bipper mit kort. Cremen der løber. Skifter hånd. “Du må ikke spise her”. Blikke der brænder. Træder baglæns. Cremen drypper. Slikker den væk. Dørene lukker med et “tshh”. Hans blik gennem ruden. Banker på. Efterlader den fedtet. To sekunder. Tre sekunder. Ti sekunder. Dørene åbner med et “tshh”. Jeg træder ind. Hans rysten på hovedet, skæven til uret. Jeg tager en dyb indånding, en beslutning. Propper fastelavnsbollen ind i munden, og går forbi ham. 7 kr væk i en mundfuld.

Anna van Deurs